Lokation:
Virum, Danmark.

Projekt:
Diskret til- og ombygning af bevaringsværdig arkitekttegnet hus.

Arkitekt:

Eske Christensen, 1952

Areal:
ca. m²

Grund:

Status:
Færdigbygget 2021.

Tilbygningen er udført som en let trækonstruktion med bræddebeklædning i mørk, ensartet farvetone, der matcher den oprindelige beklædning på 1. salen. Beklædningen er videreført til carporten, så bolig og udhuse fremstår som en samlet helhed. Samtidig er den oprindelige bygning totalrenoveret og energioptimeret.

Diskret tilbygning til bevaringsværdigt S. Eske Christensen-hus

Projektet omfatter en til- og ombygning af et type A-hus i forskudt plan, tegnet af arkitekt Svenn Eske Christensen i 1952 og opført året efter som del af Johan Christensen & Søn’s udstykning af de såkaldte Piano-huse.

Ejendommen, registreret med bevaringsværdi 4, ligger i et område præget af stram lokalplan og høj vægt på områdets arkitektoniske og grønne særpræg.

Gennem arbejdet blev behovet for ekstra kvadratmeter reduceret til et nyt gangareal med trappe og et enkelt forældresoveværelse placeret i det øverste terrænniveau med direkte udgang til have og terrasse.

Boligen er indrettet med speciallavet interiør og snedkerbyggede løsninger, og de store vinduespartier lader dagslyset fremhæve kunst på væggene – skabt af boligejernes bedsteforældre, begge kunstnere.

Resultatet er en nænsom tilføjelse, der viderefører Svenn Eske Christensens idéer og forener områdets grønne udtryk og historie med moderne funktionalitet.